Siden 1951 har Rasmus Klump været fast inventar i ethvert børneværelse. Det er næppe en overdrivelse at betragte den lille bjørn med de Polkaprikkede bukser og den blå strikhue som Danmarks mest kendte børneikon.
Læs hyggelige bøger med Rasmus Klump og Mille
Spil sjove spil med Gøjen og Pildskadden
Dans og spil musik med alle vennerne
Anmeldelser
Sarahcgr, 19/11/2021
Redder køreturen
Min søn har elsket Rasmus Klump fra han var et par måneder. Og denne app redder en lang og kedelig køretur med de skønne film! Dog bliver mor fattig på sigt, da hun ikke kan holde ud kun at høre/se de samme få film hele tiden 😉
Rasmusfan, 19/11/2020
Fantastisk app
Vores søn er tre år og har nydt godt af appen siden han var to. Han bliver ved med at opdage nye ting. Vi kunne ønske os en mulighed for at købe een stor samlet filmpakke billigere end det koster at købe 5 film ad gangen. Ellers kun ros
Has83, 19/09/2019
Skraldespand i vejen
Syntes at Appen i sig selv er super fed, og min datter er helt vild med den. Men det er derimod et kæmpe problem at når hun er inde på malerbrættet og er i fuld gang med en tegning og skraldespanden er nederst i venstre hjørne, OG på selve tegnepapiret, når hun så tegner sker der det at hun rammer ned over den, så tegningen instant blir slettet. Kunne man ikk få rykket skraldespanden uden for tegne-området, så deres tegninger ikke blir slettet ved en fejl. Det ville være en kæmpe fordel og forbedring. Mvh Ronni M
Charlotte Riis, 28/04/2020
God app til mange aldre
Rigtig god app med mange funktioner, hvor man selv bestemmer, hvor meget ekstra der skal tilføjes.
Hvem er Rasmus Klump?
En glad og energisk lille bjørn med et hjerte af guld og et ukueligt gå-på-mod. Rasmus Klump har en ubegrænset tillid til, at alle vil ham og hinanden det godt, og i hans verden er det heldigvis også sådan. I egne øjne er han en ”rigtig sømand”, der altid skal ud på eventyr i fjerne lande, uden at han et sekund tvivler på, at han vil nå hjem inden sengetid. Og er det alligevel ikke muligt... hvis man f.eks. strander på en øde ø... bygger man da bare et hus. Rasmus Klump og hans venner har en udpræget praktisk håndværkerindstilling til hvordan man griber tingene an. Den første historie med Rasmus Klump beskriver perfekt hans personlighed: Han finder et skibsror, og når man har et ror, må man ud fra et barns logik naturligvis bygge et skib af de forhåndenværende brædder til roret. Rasmus Klump er den ukronede, men ubestridte og højt beundrede leder af sin lille gruppe og kendes af stort set alle han møder. Han er problemløseren over alle og hjælper uden betænkning eller begrænsninger enhver, der har behov. Gråd og sorg kendes i hans verden kun fra, når nogen kommer til at slå sig selv over fingrene under et af hans mangfoldige byggeprojekter, og den ramte kan være sikker på alles sympati.
Hvem kan spille?
Rasmus Klump appen er til de 3-7 årige børn og deres voksne.
Hvor køber jeg spillet?
Køb og download spillet til tablet eller mobil i App Store eller i Google Play.
Ingen binding eller skjult merbetaling.
Ingen reklame, ingen spam.
Gavstrikkerne er en fælles betegnelse for Pildskadden og Gøjen. De er nogle sjove og søde små dyr, der altid render rundt ét eller andet sted i tegningerne og laver gale streger.
Hvorfor er Rasmus Klump så populær? Tja, man kommer nok tættest på svaret, hvis man slipper glade småbørn løs en solskinsdag i en baghave med højt græs og en masse pinde. Med en smule held, har de inden aftensmaden været gennem en urskov, besejlet de syv have, besteget Mount Everest og kun været inde efter et glas saftevand og et plaster undervejs.
Masser af bøger
Du kan læse mange sjove bøger sammen med Rasmus Klump og Mille
Stakke af pandekager
Noget af det bedste er at lave pandekager og spise dem sammen med Rasmus Klump
Timevis af film
Der er mange forskellige film med Rasmus Klumps oplevelser
Spil agurk og andre spil
De små gavstrikker elsker at spille spil, selvom de nogen gange snyder Pelle
Dans med Rasmus Klump
Der er mange gode musiknumre med Rasmus Klump
Masser af tegninger
Du kan tegne og farvelægge sammen med Pingo
Du kan få ellers larmende børn til at tie bomstille, mens der øses af din visdom. Og du leder barnet ind i et elsket og ligeså broget som trygt univers, så det bæres videre på fantasiens vinger.
Lise Nørgaard i "Tillykke til Rasmus Klump og hans venner"
Rasmus Klump, Carla og Vilhelm
Rasmus Klump så dagens lys i 1951, hvor han startede som tegneseriefigur i danske aviser. Han blev en øjeblikkelig succes hos både børn og voksne takket være en enestående blanding af småbørnsvenlig fortælleglæde og en streg, der elegant formidler seriens sprudlende fantasiunivers.
Den første avis stribe blev udgivet den 17. november 1951 i Berlingske Aftenavis. Rasmus Klump og vennerne er skabt af ægteparret, tegner Vilhelm Hansen og forfatter Carla Hansen.
Rasmus Klump-tegneserien har været udgivet i mere end 20 lande.
Antallet af de solgte hæfter, som kaldes ”Den blå serie”, har passeret 20 mio. eksemplarer siden 1951. Den første historie var Rasmus Klump bygger skib.
Skriv din email her for at høre nyt om Rasmus Klump og andre spil fra Savannah
RASMUS KLUMP APPEN er udviklet af
© 2022 Rasmus Klump P/S