Let’s Play a Story

Let’s Play a Story er et fortælleværktøj, der styrker kreativiteten og fortælleglæden hos børn. LPAS kan bruges i indskolingens danskundervisning. Samt naturligvis derhjemme som et sjovt  og kreativt værktøj.

Børnene skaber deres egne historier med udgangspunkt i Æsops fabler og filmer dem ved at bruge iPad’en som en slags kamera i en tegnet og animeret verden.

Børnene starter med at se en eller flere færdige udgaver af Æsops fabler.

Så skal børnene analysere en valgt fabel gennem karakterbeskrivelser og brug af handlingsbroen til at få styr på start, midte og afslutning i historien. Analysen afsluttes med et bud på fablens morale.

Herefter kan barnet ved hjælp af de samme værktøjer til karakterbeskrivelse og opsætning af handlingsbroen selv planlægge en ny fabel. Når planlægningen er færdig, kan barnet optage sin egen historie. Det sker ved at løfte tabletten op i lodret stilling. Så kan man se, hvordan den kan bruges ligesom et kamera. Når man er klar, trykker man på optageknappen og starter med at fortælle.

Let’s Play A Story udvikles af Kongo Interactive i samarbejde med Studio Dim og Copenhagen Creators og med støtte fra Det Danske Filminstitut og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

Platform

Let’s Play a Story is an educational game and will become available on iOS and Android in English, Danish, and Croatian later this year.